Firmaprofil

 
Manden bag Lund’s El-Teknik, Bjarne Lund-Carøe blev færdigudlært som kommunikations-elektriker i 1995.

Han har arbejdet i diverse større og mindre firmaer herhjemme samt været et ½ år på Thule-basen i Grønland.
Firmaet Lund’s El-Teknik blev grundlagt i 2002 – det skete efter bestået el-installatør-eksamen fra Københavns Maskinmesterskole i 2001. Firmaet blev i starten drevet med udgangspunkt i Søborg og Vanløse og siden 2005 fra Marielyst på Sydfalster.

Marielyst er ikke et ukendt område idet BLC er uddannet elektriker på disse kanter og derfor er godt stedkendt. Han har ligeledes fulgt med i den rivende udvikling, som Marielyst har gennemgået i de senere år og da muligheden bød sig i 2005, slog han til.

Firmaet har nu til huse på hjørnet af Marielyst Strandvej og Stovby Ringvej – det første hus man får øje på, når man passerer byskiltet på Marielyst Strandvej.

Lund’s El-Teknik er en virksomhed i stærk udvikling, som tilbyder et højt niveau af kvalitet og service – for BLC er jobbet ikke bare et ganske normalt job – det er en lidenskab! Og det kan ses…